Om Schack Classic

Gå på opdagelse i min butik – der er overraskende ting at se!

Jeg startede min forretning op i 1997, hvor jeg kørte rundt i landet og solgte ting.

1998 åbnede jeg butik på Frederiksbjerg i Aarhus og i 2000 flyttede jeg min butik til min nuværende adresse Frederiks Allé 64 i Aarhus C, tæt på Musikhuset og Aros.

I november 2014 startede jeg internetbutikken og i den forbindelse skiftede jeg butikkens navn fra ”Schack Antik Trend” til Schack Classic, da ordet antik i nutiden lyder støvet.

Min butik er en livsstilsbutik, som jeg ikke har startet for at tjene penge, men fordi jeg måtte gøre det på grund af min store passion for skønne, danske ting.

Min nichebutik rummer en unik samling af ting, hvor jeg sælger klassisk, primært dansk design fra 30erne til 80erne. Jeg har specialiseret mig i design- og retrolamper. I min butik kan du også finde småmøbler, interessant, dansk keramik, mundblæst glas fra Holmegaard, porcelæn fra Royal Copenhagen, Bing og Grøndahl, Aluminia samt skandinavisk porcelæn. Hos Schack Classic finder du også den gamle øltrækasse med flot tryk, en sjov gine, fotorammer, Lotusskålen, Krenitskålen eller kaffedåsen med Cirkelpigen. Større teak- og palisandermøbler kan skaffes fra mit lager.

Jeg har en stor fascination for hele tiden at finde gode ting. Ting, der ”taler til mig”, ting der er tænkt over, flotte ting, skæve og sjove ting, håndgjorte ting i gode materialer. Ting med kvalitet bag.

Min butik er mit liv, hvilket afspejler sig i butikken til glæde for alle mine dejlige kunder.

Tjek i øvrigt en interessant artikel (fra 2013) om min butik her

Butikkens åbningstider